Det blev besluttet, at Danmarks nationalret skulle kåres. Alle har deres favoritter blandt de retter, som vi alle synes er meget danske, som rigtig mange af os spiser med jævne melemrum, og som fylder meget i vores hjerter – og maver.
En lang og fyldig liste
Det blev desuden os danskere, der skulle stemme på de forskellige retter. På den måde kunne befolkningen selv fortælle, hvad de synes er dansk og hvad de gerne vil sætte tænderne i. Det valgte rigtig mange også at gøre, og derfor er resultatet meget sigende om de nationale retter, vi har. For selvom der blev fundet en vinder, så er det ikke ensbetydende med, at vi ikke også nyder mange af de andre gode bud, som blandt andet omfatter smørrebrød, æbleflæsk, karbonader og stegte sild.
Vinderen blev stegt flæsk, der ikke kun blev offentliggjort på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, men også i dagspressen generelt, der fulgte løbende med i afstemningen og den endelige vinder.
Er evig moderne
En lang række af de retter, der kom på denne liste over mulige nationalretter, er ikke lige det, de fleste vil kalde moderne. Det er mad, der er blevet spist i generationer, men igen er der noget, der bare fungerer, så bliver vi ved med at spise det i længere perioder.
Nye retter kommer til, mad flytter ind fra fjerne egne, men de gode, klassiske retter har stadig deres eksistensberettigelse, og de lever i bedste velgående sammen med alt det nye.
Her ser flere kokke også en mulighed for at lave de klassiske retter på en ny måde. At vise deres evner i et køkken, samtidig med de har den fornødne respekt for en nationalret.