Det moderne køkken

Hop med på den grønne bølge og spis plantebaseret

Vi taler meget om klimaet, og et stigende antal danskere er også begyndt at spise mindre kød og mere grønt, fordi det er bedre for klimaet og for kroppen. Har du allerede skåret ned på kødforbruget med flere kødfrie dage om ugen? Så synes du måske, du har fundet balancen i, hvad der er godt for dig. Men du kan også hoppe med på trenden og gå all in på at spise plantebaseret. Vil du medtænke klimaet, bør du desuden spise råvarer, som er fremstillet lokalt og som er i sæson.

De kendte spiser plantebaseret

Måske blev du lidt overrasket, da du hørte, at Casper Christensen, stand-up-komiker, tv-vært, manuskriptforfatter med mere var sprunget ud som veganer. Han har om nogen givet den gas – også til den usunde side – men efter en måneds eksperiment derhjemme med plantebaseret kost, blev det en livsstil for ham og konen Isabel Christensen: https://www.bt.dk/underholdning/isabel-christensen-saadan-holder-jeg-mig-sund, som er iværksætter og forfatter til bogen ”Plantebaseret familiemad”. Du kan jo lade dig inspirere af de kendte og hoppe med på den grønne bølge. Der findes mange gode kogebøger skrevet af både professionelle kokke og kendte personer, som byder på veganske og vegetariske retter. Du kan selv øve dig i at lave retterne i dit eget køkken.

Grønne måltidskasser til døren

Vil du gerne spise plantebaseret, men har du ikke tid til selv at udbløde kikærterne eller mikse salaten og stege broccoli-bøffer i hverdagen, så kan du vælge at få dine grønne retter leveret i en måltidskasse. Der findes forskellige varianter af grønne måltidskasser. Nogle kasser indeholder råvarerne med dertilhørende opskrifter, og så skal du selv lave maden. Det er nem tilberedning, og du undgår madspild ved at handle for meget ind. Du kan også få leveret retter som fx salater, der allerede er færdigblandede. Du kan gøre det så nemt for dig selv som muligt ved at bestille grønne måltidskasser og få maden leveret.