Nu vil danskerne ikke længere blot have kage. De vil i stedet have god kage, og efterspørger derfor i stigende grad gourmet- og luksusvarianter. Den voksende interesse for finere konditorprodukter har gjort luksuskager populære. F.eks. franske macarons og delikate chokolademoussekager.
Disse luksuskager er ofte kendetegnet ved deres finesse, unikke smagsprofil og æstetisk tiltalende udseende. Både professionelle bagerier og hjemmebagere tager del i denne trend, og i København, som i forvejen er en magnet for udenlandske “foodies”, er efterspørgslen også stor hos bakery copenhagen i centrum af byen.
Inspiration fra TV
Det er let at finde frem til det nærmeste luksusbageri i hovedstaden, og her langes der kvalitetsprodukter over disken. Også på hjemmefronten er der gang i ovnene. Man bør slet ikke undervurdere indflydelsen fra de mange populære bageprogrammer på TV. Sammen med de sociale medier har de inspireret flere til at prøve kræfter med de mere komplekse opskrifter i eget køkken.
Hos de professionelle bagerier fungerer luksuskagerne ofte som et “signature item”. Bagerierne differentierer sig via kagerne fra konkurrenterne, og de formår at tiltrække kunder, der er på udkig efter en særlig oplevelse. Og det “lille ekstra” er ikke blot forbeholdt kagerne.
Brød med kvalitet
Også brødet har undergået en udvikling i retning af ekstra høj kvalitet. Den seneste trend inden for bagning i Danmark har været præget af et øget fokus på kvalitet, sundhed og økologi. Det betyder, at forbrugerne kræver produkter der er både smagfulde og sunde, og det har ført til en stigning i produktion og salg af fuldkornsbrød, glutenfri bagværk og surdejsbrød.
Bagerierne forsøger nu at tilpasse sig denne virkelighed ved at fremstille bagværk, der opfylder disse krav, og som samtidig er tro mod den danske bagertradition og håndværket.